Amager OK har tegnet kort og lavet en foto-orienteringsbane i idylliske og historiske Dragør.
Fotoorientering: Sådan gør I
Når I løber eller går “foto-orientering” skal I matche et fotoudsnit med et sted på kortet.
Folderen indeholder kort med 15 poster og fotos af 15 steder i byen. Når I mener at stå ved en post, kigger I jer omkring og prøver at genkende en detalje fra stedet på et af de små fotos på foto-oversigten.
Notér billedets bogstav ud for postens nummer. Husk at medbringe noget at skrive med.
Når I kommer hjem, kan I gå ind på www.findveji.dk og indtaste jeres resultater. hvorefter I får at vide, om I har fundet de rette billeder.
Folderen indeholder også en historisk beskrivelse om de dramatiske dage i 1943, hvor jøderne forsøgte at flygte til Sverige, og hvor mange borgere i Dragør hjalp til. De 15 poster bringer dig rundt til mange af de historiske steder.
Download folderen: Dragør foto-orientering. (Inkl. kort)
Download kortet alene: Dragør: Kort med 15 poster