Denne artikel giver dig ikke et overblik over alle signaturer. I stedet fokuserer vi her på at give dig et overblik over de ting du må passere – og dem du IKKE må passere.
Når man løber orienteringsløb i skoven, må man som udgangspunkt passere det meste med mindre, det er farligt for en selv – fx søer og impassable moser. De regler er fastlagt i det, man kalder “skov-normen”.
Men når man løber inde i byerne, løber man typisk på sprint-kort i 1:4.000, (ISSprOM 2019-2), og her er reglerne lidt mere restriktive. Denne artikel handler derfor kun om sprint-normen.
Det er af to hovedårsager til, at normen er lidt mere restriktiv:
- Vi vil gerne holde os gode venner med lodsejere – og krydser fx ikke hække og blomsterbede.
- Vi vil stille alle ens, så dem der kan krydse høje hegn, ikke får en særlig fordel.
Men når det går stærkt, er det tit svært at læse detaljerne. Derfor får I her en gennemgang af de vigtigste signaturer – især dem man ikke må passere.
Kortet har altid ret
Men før vi gennemgår reglerne, så er der en grundregel du skal kende: Kortet har altid ret.
Hvis du møder en “impassabel hæk”, du godt kunne mase dig igennem eller et “impassabelt hegn” du godt kunne hoppe over, så må du IKKE mase dig igennem. Det er kortsignaturene, der bestemmer, om du må passere et område eller en barriere – ikke din fysiske evne til at passere.
Du kan også komme ud for, at hegnet rundt om en byggeplads er fjernet, men hvis den er indtegnet på kortet som forbudt område, så må du finde en anden vej.
Ideen er selvfølgelig at alle skal stilles lige og at vi opfører os pænt, når vi låner byen til o-løb.
Her må du gerne passere
Grundlæggende må du løbe på faste overflader, græs og i områder der er tegnet som skov – med forskellige gennemløbeligheder. Du må også gerne krydse alm. moser, grøfter og jordskrænter.
Hvis du finder en låge i et hegn er det afgørende ikke om lågen er åben eller låst, men om lågen er tegnet med på kortet. Kun hvis der er angivet en låge i hegnet, må du passere.
Der findes også signaturer for hegn, hække og mure man må passere:
- Hække (tynd, lysegrøn farve)
- Hegn (tynd, een side-streg)
- Lave mure (tynd streg med sorte prikker)
Her må du ikke passere
Det som oftest optager snakken efter løb er, om løberne har passeret de her syv ting. De første tre er klassiske barrierer i byen:
- Hegn (bred streg, to side-streger)
- Hække (bred streg, mørkegrøn)
- Mure (bred sort streg)
De her tre barrierer er alle tegnet med tykke streger, og er dem der oftest giver udfordringer. De findes også i passable varianter, og det er vigtigt at kende forskel. Bemærk, at hegn har en særlig signatur for låger.
Hække er næsten altid tegnet med den mørkegrønne farve, fordi vi ikke vil genere lodsejere ved at passere deres hække. Så løb uden om med mindre du er helt sikker.
Der findes også en række flader, du ikke må passere:
- Bygninger (mørkegrå)
- Haver/bede/privat (olivengrøn)
- Uigennemtrængelig skov (mørkegrøn farve)
- Søer/kanaler (Blå flade med sort streg rundt om)
- Impassable moser (Blå/hvid-stribet flade med sort streg rundt om)
Vi løber ikke gennem bygninger – med mindre der er en lysegrå passage (halvtag).
Den olivengrønne farve benyttes til flere forskellige typer af forbudte områder – typisk haver, blomsterbede eller områder rundt om jernbaner.
Den mørkegrønne farve benyttes både til områder, der reelt er impassable – fx. brombærkrat eller tornekrat. Men det kan også benyttes til større hækområder, hvor vi ikke må løbe. Derfor er den helt mørkegrønne farve altid lig med forbudt område.
Søer og impassable moser er altid forbudt område – og kan kendes på den sorte kant-streg. Det er både af sikkerhedshensyn og for at stille alle lige: Det er ikke en svømme-konkurrence og det er ikke heroisk at tage unødige chancer.
Alt med jernbaner er normalt off-limits, og er derfor tegnet omgivet af olivengrønt. Men der kan selvfølgelig være et forladt jernbanespor (Amagerbanen) man må passere. Vi har blot ikke mange af dem.
Klippeskrænter findes både som passable og som impassable. Vi har ikke mange klippeskrænter på Amager, men vi møder dem af og til på Bornholm og det giver normalt sig selv, at man ikke klatrer der, hvor det er farligt. Jordskrænter må man altid passere – hvis man kan.
Endeligt findes der forbudte områder, som banelæggeren kan tegne på kortet med lilla flader eller streger. Det handler typisk om byggepladser, fortovsrestauranter eller områder der er farlige at krydse, og så må man altid udenom.
Det kan ske, at du møder steder, hvor kort og terræn ikke passer sammen. Møder du et nyanlagt blomsterbed, der ikke er med på kortet, så løber vi udenom – for at forblive venner med ejerne. Hvis der er tegnet en låge i hegnet, så løber vi udenom, hvis den alligevel er låst på løbsdagen.
Der findes endnu flere signaturer, fx tunneller og områder der er løbbare i to niveauer. Men ovenstående dækker 95% af alt, hvad du møder til hverdag.
Du bliver helt sikkert fanget i fælderne
En del af udfordringen i sprint-orientering er faktisk at finde vej gennem byen – også i områder, hvor det er svært at nå at læse detaljene på kortet. Banelæggeren kan godt gøre en dyd ud af at fange dig i en fælde, hvor du står på den forkerte side af et hegn. Det sker for os alle.
Og det er lige her, at du skal erkende, at du ikke må hoppe over blomsterbeddet eller kravle igennem hullet i hegnet. Du må heller ikke række armen over hegnet og klippe posten på den anden side, selv om det både er nemt og fristende.
Du skal udenom – ligesom dine konkurrenter. Og hvis du er rigtig god, så roser du banelæggeren for at han fangede dig, for han har helt sikkert gjort sig umage for at lave en svær bane, hvor du netop kunne tage fejl.
Bliv endnu klogere
Du kan få et overblik over alle signaturerne i den internationale standard for sprint-orienteringskort.
ISSprOM 2019-2.
God tur.