Guide: Sådan laver du endnu bedre orienteringsbaner

Når du har løbet orienteringsløb et stykke tid opdager du, at det er en disciplin i sig selv at lave gode baner. Men selv om det tager lidt øvelse, så er det til at lære og i denne artikel gennemgår vi de vigtigste elementer.

Husk også at læse den AMOK-artiklen: Guide til banelægning – sådan starter du

Hvilke baner skal du lave

Vi har som minimum altid to baner på cirka:
– Kort: 3 km (mellemsvær/svær)
– Lang: 5 km (mellemsvær/svær)

I skovområder (Kongelunden og Pinseskoven) tilbyder vi også:
– Kort begynder bane: 2-3 km

I byområder går vi ud fra, at løberne godt kan navigere selv hvis posterne er lidt gemt af vejen i baggårde og bag hække. I skoven er der færre holdepunkter og derfor skal du her også lave en nemmere bane, hvor posterne hovedsageligt er på stierne.

Hvis du vil lave flere baner kan du tilbyde:
– Ultralang: 6-7 km (mellemsvær/svær)

Den kreative fase – hvad udgør en god bane

I denne fase printer banelæggeren kortet og sætter sig til at slå en masse blyantsstreger. Her fremhæver man de gode strækmuligheder man kan spotte forskellige steder på banen. Til sidst sætter man dem sammen til en samlet bane.

Forsøg at få så mange af kerne-udfordringerne med i din banelægning:

Flere vejvalg: Der skal gerne være mindst to oplagte vejvalg på en god del af strækningerne. Det kan bare være om man skal løbe højre eller venstre om et hus. Men hvis terrænet egner sig, er det virkeligt fint, hvis der er flere komplicerede vejvalg, som er svære at aflæse i høj fart.

Vi løber ofte i byområder, og her kan det være oplagt at lede efter snørklede baggårde, hvor det tager tid at læse, hvordan man finder derind – og hvor man tillige bliver straffet, hvis man bare løber afsted uden at have læst hele strækket.

Det her er kernen i orienteringsløb, så brug gerne tid på at finde de gode stræk, så løberne kommer i tvivl. I den modsatte ende bør du undgå lange lige stræk, hvor man bare kan satse på at løbe hurtigt.

Lakmus-testen er om løberne diskuterer vejvalg, når de kommer i mål.

Fra post 7-8 er der mindst tre forskellige vejvalg, som tillige er svære at læse i en fart. (DM-sprint, FIF Hillerød)


Varierer afstanden: Du kan udfordre løberne ved at skifte længde på strækkene. Varierer gerne, så der efter et langt stræk kommer 2, 3 eller 4 poster der ligger tæt sammen, og hvor løberne skal fokusere på detaljer.

En bane kan måske typisk have 1-2 længere stræk, en håndfuld mellemlange stræk og 2-4 steder, hvor man bliver mødt at poster der hænger meget tæt. Men det afhænger hele tiden af, hvad området egner sig til.

Skift retning: Hvis løberne skal skifte retning kommer de nemmere til at vende kortet forkert.

Når løberne skal skifte retning får de tit sværere ved at vende kortet rigtigt. I det her område i Søndermarken går de fleste ledelinjer øst-vest. Derfor har banelæggeren lavet stræk der går på skrå, så løberne bliver udfordret. (Søndermarken, AMOK-træning)


Fordel udfordringerne: Kig på området og overvej, hvilke områder der er egnet til hvilke typer af stræk. Hvis et område har en masse detaljer, så udnyt det til en serie 2-3-4 poster der ligger tæt og hvor løberne skal ned i tempo.

På den første del af denne bane er der lange stræk, hvor løberen skal finde det bedste vejvalg. På den sidste del af banen – hvor der er flere detaljer i skoven – ligger posterne tættere og der kræves mere finorientering. (Viking OK, Rytterknægten)



Ingen putte-poster: Postplaceringen må godt være svær at finde, men når man først har fundet det rette grøfteknæk, hækhjørne eller væltede træ, så skal posten var umiddelbart synlig. Udfordringen er ikke at finde puttede poster, men at læse kortet og finde vej.

Sikkerhed: Undgå gerne at krydse større veje mere end nødvendigt. Det gælder særligt, hvis der er børn/unge der deltagere. Hvis det er nødvendigt at krydse en større vej, kan du evt. lave tvungen overgang ved et lyskryds eller et sted med godt overblik.

Bonus tip: Hvis du sørger for at løberne på de forskellige baner har forskellige første-poster, kan du nemmere sende dem afsted hurtigt efter hinanden.

Alt det udenom: Service, tilladelser, markedsføring

Her er et par bonus-tips, der gør dit træningsløb til en ekstra god oplevelse:

Overdækket startsted: Et overdækket startsted med læ for vejr og vind er altid værdsat, så man kan blive hængende og hyggesnakke før og efter løbet, og så man kan sætte en rygsæk med skiftetøj et tørt sted. Hvis du decideret kan skaffe adgang til indendørs omklædning er det helt i top.

Toiletter: En del løbere kommer langvejs fra, og så er det altid værdsat med adgang til toiletter i nærheden.

Off. transport / p-pladser: Hvis du kan placere starten i gåafstand fra metro eller s-tog kommer der flere deltagere. Du må også gerne tjekke, hvor man evt. kan parkere i bil i nærheden og notere det i indbydelsen.

Markedsføring: Vælg gerne dit løbsområde et par måneder før løbet skal finde sted og send en besked til Ernst Poulsen. Han sørger så for at oprette løbet på klubbens Facebook-side, hjemmeside, mv.

Tilladelser og godt naboskab: Tre områder: Kongelunden, Pinseskoven og Amager Naturcenter – kræver løbstilladelse. Tag kontakt til Rolf, så sørger han for at hjælpe dig.

  • Vi løber tit i en blanding af offentlige og private områder. Uanset ejerskabet, så placer gerne posterne med lidt alm. respekt-afstand (fx 20 m) til private haver.
  • Overvej om vi kan komme til at løbe “spor” i private græsplæner. Det gælder nok især, hvis vi løber i smattet vejr og hvis løberne genbesøger en post flere gange i løbet.
  • Er vi til gene for andre? Til normale træningsløb fylder 30-40 deltagere ikke meget, men nogle få steder – fx -legepladser – kan vi komme til at fylde meget. Besøg evt. start/mål-området eller særlige postplaceringer på samme tid som løbet skal finde sted for at se om der er andre brugere. Ofte er det nok at flytte starten eller posterne 25-50 meter.

Lær af de andres baner

Du lærer automatisk en hel del ved at deltage i vores træningsløb, og diskutere vejvalg efter løbene. Du kan se endnu flere eksempler på www.o-track.dk, hvor du tillige kan se, om det er lykkedes banelæggeren at “splitte feltet”, så de har satset på forskellige ruter.

Søndermarken: (kort, lang)
Teglholmen (kort, lang)
DR-Byen (kort, mellem, lang)

Du kan finde endnu flere eksempler på www.o-track.dk ved at søge på “AMOK”.

Bliv endnu bedre

Denne artikel handler kun om at lave baner til træningsløb, og her skal du ikke være ekspert i banelægning for at være med. Tværtimod er det vigtige at vi har en klub, hvor der er plads til at så mange som muligt giver en hånd med. Så det bedste råd er: Gå blot i gang med at lave træningsløb, så lærer du tingene undervejs.

Hvis du virkeligt synes at banelægning er en sjov disciplin, som du gerne vil lære mere, kan du læse Dansk Orienterings-Forbunds vejledninger i banelægning.

Her kan du lære mere om opbygning af stævnepladser, beregning af vindertider, tvungne passager, etc. Der er virkeligt mange detaljer at lære, men det er også vigtigt at huske, at kravene til træningsløb slet ikke er så høje.

Download: DOF: Banelægning til C-stævner (pdf)

Download: DOF: Banelægning og kvalitetsløb (pdf)

Dansk Orienterings-Forbund afholder også i vinterperioden kurser i forskellige discipliner – f.eks. banelægning. Spørg Rolf om du kan komme med.

I løbet af 2023 forventes det også, at DOF udbygger deres “Uddannelsesplatform” med en sektion om banelægning. Læs mere her: https://uddannelsesplatformen.com/banelaegning/