Der er to basale ting du skal have styr på: Størrelsesforholdet og signaturerne. Vi løber normalt på to typer kort: Sprintkort og Skovkort. De fleste signaturer er ens på de to typer af kort.
Størrelsesforhold
For at have en fornemmelse af afstandene på kortet skal du altid tjekke størrelsesforholdet som det første. Vi løber næsten altid på kort der er 1:4.000 i byerne eller 1:10.000 i skovene.
1:4.000 betyder at 1 cm på kortet er 4.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 4 meter i by-terrænet
1 cm på kortet = 40 meter i by-terrænet
10 cm på kortet = 400 m i by-terrænet
1:10.000 betyder at 1 cm på kortet er 10.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 10 meter i skoven
1 cm på kortet = 100 meter i skoven
10 cm på kortet = 1 km i skoven
Du kan godt møde andre størrelsesforhold, fx. skovkort på 1:7500 eller 1:15.000, men det vil altid være trykt på kortet.
Sprintkort: Overblik over alt fra gader til hække og hegn
Sprintkortene benyttes mest til orienteringsløb i byområder og parker. De er superdetaljerede og medtager hække, hegn, enkeltstående træer, trapper, halvtage, etc. Her er et lille udsnit fra AMOK’s kort over DR-Byen.

Sort/grå: Bygninger og halvtage.
Brun: Asfalt/grus – evt højdekurver.
Gul: Åbne områder med græs eller spredt bevoksning.
Mørkegrøn: Tætte områder (forbudt at løbe i)
Olivengrøn: Haver eller private områder (Forbudt at løbe i)
Vi beskriver signaturforklaringerne i detaljer lidt længere nede, men start med at følge en af vore løbere, der tager en tur rundt i Østre Anlæg – og se om du kan følge med på kortet, mens han bevæger sig gennem byen. Forstør gerne visningen til fuldskærmsvisning så du bedre kan se detaljerne.
De steder du ikke må løbe
På orienteringskort er det ret tydeligt, hvilke områder og ting du ikke må passere:
- Haver/blomsterbede: Olivengrøn signatur
- Forbudte områder som byggepladser: Skraveret med rødt/violet
- Hække (Alle mørkegrønne streger eller områder)
- Impassable hegn: Sort streg med to skrå tværstreger.
- Impassable mure: Sort streg (tyk)
Reglerne gælder både for, at alle skal være lige i konkurrencen men selvfølgelig især for, at orienteringsløbere ikke skal blive upopulære ved at løbe gennem folks haver, over hegn eller skabe huller i hække, etc.
Du får et komplet overblik i artiklen “Her er de ting du ikke må passere”.
Skovkort: Fokus på fremkommelighed
1:10.000-kort tegnes mest over skovområder. De er stadig superdetaljerede, men i stedet for de by-mæssige signaturer er der fokus på stier, højdekurver og så kan man se, hvor “tæt” skoven er og dermed regne ud, hvor der er nemmest at løbe igennem.
Nedenfor ser du et eksempel fra Kongelunden, hvor der i nogle områder er meget tæt bevoksning og et fint-masket netværk af grøfter. Desto mørkere den grønne farve er, desto sværere er det at løbe gennem området.

– De grønne nuancer viser hvor let eller svært det er at løbe gennem et område.
– Gule områder er lysåbne områder som lysninger og enge.
– Brune farver viser højdekurver, diger og punkthøje.
– Blåt viser søer, moser og grøfter.
Følg Michael Møller i videoen nedenfor, hvor han løber i en skov nord for København. Prøv om du kan følge med i vejvalget.
På vej mod post 1 skal du fx lægge mærke til, at han er på vej op af en høj, hvor han skal krydse fem højdekurver. På vej til post 2 laver han en lille fejl, hvor han drejer til venstre lidt for tidligt.
Detaljer om Skovkort-normen
Skovkort har meget mere fokus på at vise skovens gennemløbelighed, højdekurver, grøfter/moser og det store stibillede.
For begyndere er det især vigtigt at kende de fire signaturer for skov. Desto “grønnere” farve – desto mere kan det betale sig at løbe udenom – både fordi det bliver langsommere, men også fordi det bliver sværere at finde vej og holde en retning gennem et svært gennemløbeligt område.
– Let gennemløbeligt (hvid).
– Langsom gennemløbeligt (lysegrøn).
– Svært gennemløbeligt (mellemgrøn)
– Svært gennemtrængeligt (mørkegrøn)
Højdekurver anses for at være noget af det, der er sværest at læse på et kort fordi kurvebilledet ofte er abstrakt at se på.
Heldigvis er der ikke mange højdekurver på Amager – for at sige det mildt. Men kommer man bare lidt uden for København, skal man til at øve sig i at læse højdekurverne og fx. skelne slugter fra udløbere og høje fra lavninger.
Hent foldere med alle signaturer
Alle orienteringskort følger en international standard, som alle følger. Det betyder at alle o-kort i hele verden er stort set ens.
Dansk Orienterings-Forbund har lavet to praktiske foldere i A5-størrelse, som vi anbefaler, at du downloader og printer. Brug dem som godnat-læsning, og så kan du dem snart udenad.
-> Hent A5-folder med sprintkort-normen her (pdf).
-> Hent A5-folder med skovkort-normen her (pdf)
Du kan også få overblikket i artiklen “Guide: Sådan får du styr på alle signaturerne“, men husk, at du slet ikke behøver kende alle signaturerne for at løbe orienteringsløb. Det er nok at kende de 10 vigtigste.