Sådan læser du et orienteringskort

Det første du skal lære er størrelsesforholdet på kortene. Orienteringskort er ret detaljerede, og vi løber normalt på to typer kort: Sprintkort og Skovkort.

Sprintkort: 1:4.000 (1 cm = 40 meter)
Kortene benyttes mest til byorienteringsløb. De er superdetaljerede og medtager hække, enkeltstående træer, trapper, halvtage, etc. Her er et lille udsnit fra AMOK’s kort over DR-Byen.

DR-Byen, 1:4.000, Kortegner: Arnau Ormella.
Sort er bygninger og grå er overdækkede områder.
De brune flader er asfalt eller hård grus.
Gule flader er lysåbne områder som græs og åbne områder med træer.
Olivengrøn er forbudte områder – typisk private haver
De små grønne prikker er enkeltstående træer

Vi beskriver signaturforklaringerne i detaljer lidt længere nede, men start med at følge Michael Møller i dette byorienteringsløb på Islands Brygge og se om du kan følge med på kortet mens Michael bevæger sig gennem byen.

Forstør gerne videoen til fuldskærmsvisning. Så kan du bedre læse kortet og følge med. Bemærk at løberen faktisk rækker hen over et impassabelt hegn ved post 1 for at klippe posten. Det er egentligt ikke tilladt.

Orienteringskort/skovkort – 1:10.000 (1 cm = 100 meter)

1:10.000-kort tegnes mest over skovområder. De er stadig superdetaljerede, men i stedet for de by-mæssige signaturer er der fokus på højdekurver, grøfter, små stier og så kan man se hvor “tæt” skoven er og dermed regne ud, hvor der er nemmest at løbe igennem.

Nedenfor ser du et eksempel fra Kongelunden, hvor der i nogle områder er meget tæt bevoksning.

Kongelunden, 1:10.000, Kortegner Rolf Andersen
De forskellige grønne nuancer viser hvor let eller svært det er at løbe gennem et område.
Gule områder er lysåbne områder som lysninger og enge.
Brune farver viser højdekurver, punkthøje og diger.
Blåt viser søer, moser og grøfter.

Følg Michael Møller i videoen nedenfor og se om du kan nå at følge med i vejvalget. På vej mod post 1 kan du også lægge mærke til, at han er på vej op af en høj, hvor han skal krydse fem højdekurver. På vej til post 2 laver han en lille fejl, hvor han drejer til venstre lidt for tidligt.

Forstør videoen til fuld skærm og sæt den til den højeste opløsning. Så kan du bedre følge med på skærmen. Bemærk at den røde prik der viser gps-trackingen nogle gange er forskudt en anelse.

Hent foldere med alle signaturene

Alle orienteringskort følger en international standard, som alle følger. Det betyder at alle o-kort i hele verden er stort set ens.

Dansk Orienterings-Forbund har lavet to praktisk foldere i A5-størrelse, som vi anbefaler, at du downloader og printer. Brug dem som godnat-læsning, og så kan du dem snart udenad.

Hent A5-folder med sprintkort-normen her (pdf).
(Kan også læses nedenfor)

Hent A5-folder med skovkort-normen her (pdf)
(Kan også læses nedenfor)

Detaljer om Sprintkort-normen

I byområderne er det bygninger og veje, der er de store holdepunkter, men kortene er enormt detaljerede og viser også hegn, hække og enkeltstående træer.

Det er vigtigt som ny løber at være opmærksom på de fire-fem ting man ikke må passere.
– Haver/blomserbede: Olivengrøn signatur
– Hække (mørkegrønne streger)
– Impassable hegn: Sort streg med to skrå tværstreger.
– Impassable mure: Sort streg (tyk)
– Forbudte områder: Skraveret med rødt/violet. Typisk vejarbejder, byggepladser, etc.

Regler gælder både for at alle skal være lige i konkurrencen men selvfølgelig især for, at orienteringsløbere ikke skal blive upopulære ved at løbe gennem folks haver, over hegn eller skabe huller i hække, etc.

Detaljer om Skovkort-normen

Skovkort har meget mere fokus på at vise skovens gennemløbelighed, højdekurver, grøfter/moser og det store stibillede.

For begyndere er det især vigtigt at kende de fire signaturer for skov. Desto “grønnere” farve – desto mere kan det betale sig at løbe udenom – både fordi det bliver langsommere, men også fordi det bliver sværere at finde vej og holde en retning gennem et svært gennemløbeligt område.

– Let gennemløbeligt (hvid).
– Langsom gennemløbeligt (lysegrøn).
– Svært gennemløbeligt (mellemgrøn)
– Svært gennemtrængeligt (mørkegrøn)

Højdekurver anses for at være noget af det, der er sværest at læse på et kort fordi kurvebilledet ofte er abstrakt at se på.

Heldigvis er der ikke mange højdekurver på Amager – for at sige det mildt. Men kommer man bare lidt uden for København, skal man til at øve sig i at læse højdekurverne og fx. skelne slugter fra udløbere og høje fra lavninger.