Sjællandsmesterskabet i Sprint-orientering 2024

AMOK inviterer til SM Sprint 2024, hvor vi har fået lov til at løbe i en absolut perle: Dragør gamle bycentrum. Det er både en arkitektonisk perle – og en indviklet labyrint, som kommer til at kræve løbernes fulde fokus, hvis de vil med på podiet.

Den mest kendte del af Dragør er den centrale del med de gule huse. Hovedparten er bygget i 1700-tallet og er i stort omfang fredede. Gaderne er i dette område brostensbelagte og flere steder er gyderne så smalle at to personer kun kan passere hinanden, hvis de tager gensidigt hensyn.

Det er første gang AMOK arrangerer et mesterskab, så vi har sat fulde sejl til og glæder os til at se jer i Dragør

Dato:
5. maj 2024.

Løbsområde:
Dragør gamle by og havn

Følg løbet på Facebook
-> Følg løbet på Facebook, så får du besked, når der er nyt om løbet.

Tilmeldingen er åben
Tilmelding for medlemmer af o-klubber: https://www.o-service.dk
Tilmelding for andre: SM Sprint på Runamok.dk

Stævneledelse
Stævneleder: Peter Hofman-Bang, AMOK
Banelægger: Arnau Ormella, AMOK
Stævnekontrollant: Peter Sørensen, PI Kbh
Banekontrollant: Jan Kofoed, PI Kbh

Kort: Dragør, 1:4.000
(Nedenstående kort-udsnit er fra en tidligere udgave af løbskortet. Postplaceringerne er ikke aktuelle)