Der er tre basale ting du skal have styr på, når du skal læse et kort: Nordvending, signaturerne og størrelsesforhold. Men alle kan lære at læse et kort og med lidt øvelse, bliver man hurtigt god til det.
“Jeg er ikke god til at læse kort,” er ofte den første sætning vi hører fra nye løbere, der kigger forbi til vores træningsløb.
I AMOK er vi derfor vant til at oplære nye medlemmer i de basale ting du skal vide for at kunne gennemføre et orienteringsløb.
Det handler ofte om at tage den med ro, få vendt kortet rigtigt – og først løbe videre, når du ved hvor du er. Og så er der nogle få signaturer, der er vigtige at kende. Det hjælper vi dig med, og til alle træningsløb har vi guider, der hjælper nye løbere i gang.
Nordvending / retvending
Det første du skal sørge for, er at vende kortet rigtigt, så det passer med terrænet rundt om dig. Vi kalder det at “retvende” eller “nordvende” kortet.
Det er lidt abstrakt at forklare på skrift, men drejer sig blot om en lille drejning af kortet, så alt falder i hak.
Vi løber i øvrigt altid med kortet retvendt/nordvendt, så hvis vi skifter retning, så vender vi hele tiden kortet, så det passer med terrænet rundt om os.
Når du holder kortet fladt foran dig, så skal det blot passe, så de ting der er til højre på kortet også er på din højre side og de ting der er til venstre på kortet skal være på din venstre side.
De ting der er bag ved dig, skal være ind mod kroppen og den post du skal hen til, skal være fremad på kortet.
Størrelsesforhold: Sprintkort og Skovkort
For at have en fornemmelse af afstandene på kortet skal du altid tjekke størrelsesforholdet som det første. Vi løber næsten altid på kort der er 1:4.000 i byerne eller 1:10.000 i skovene.
1:4.000 betyder at 1 cm på kortet er 4.000 centimeter i terrænet. Omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 4 meter i terrænet
1 cm på kortet = 40 meter i terrænet
1:10.000 betyder at 1 cm på kortet er 10.000 centimeter i terrænet. Omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 mm på kortet = 10 meter i skoven
1 cm på kortet = 100 meter i skoven
Du kan godt møde andre størrelsesforhold, fx. skovkort på 1:7500 eller 1:15.000, men størrelsesforholdet vil altid være trykt på kortet.
Signaturer på sprintkort: Overblik over alle detaljer i byen
Sprintkortene er altid tegnet i 1:4.000 og benyttes mest til orienteringsløb i byområder og parker. De er superdetaljerede og medtager hække, hegn, enkeltstående træer, trapper, halvtage, etc. Her er et lille udsnit fra AMOK’s kort over DR-Byen.
Sort/grå: Bygninger og halvtage.
Brun: Asfalt/grus – evt højdekurver.
Gul: Åbne områder med græs eller spredt bevoksning.
Mørkegrøn: Tætte områder (forbudt at løbe i)
Olivengrøn: Haver eller private områder (Forbudt at løbe i)
En af vores løbere har optaget sin tur gennem Østre Anlæg. Det er en god øvelse at følge med på kortet i venstre side – mens han bevæger sig gennem byen. På den måde lærer du hurtigt signaturerne at kende. Forstør gerne visningen til fuldskærmsvisning så du bedre kan se detaljerne på kortet.
Der findes en lille folder, der giver dig overblik over alle signaturerne. Den kan du hente her:
-> Hent A5-folder med sprintkort-normen her (pdf).
Signaturer på skovkort: Fokus på fremkommelighed i skoven
Orienteringskort over skovområder tegnes normal i 1:10.000. De er stadig detaljerede, men i stedet for de by-mæssige signaturer er der fokus på stier, højdekurver – og så kan man se, hvor “tæt” skoven er og dermed regne ud, hvor der er nemmest at løbe igennem.
Nedenfor ser du et eksempel fra Kongelunden, hvor der i nogle områder er meget tæt bevoksning og et fint-masket netværk af grøfter. Desto mørkere den grønne farve er, desto sværere er det at løbe gennem området.
– De grønne nuancer viser hvor let eller svært det er at løbe gennem et område.
– Gule områder er lysåbne områder som lysninger og enge.
– Brune farver viser højdekurver, diger og punkthøje.
– Blåt viser søer, moser og grøfter.
For begyndere er det især vigtigt at kende de fire grønne nuancer. Jo mere mørkegrøn farve skoven er tegnet med, desto mere kan det betale sig at løbe udenom. Det er både langsommere at løbe gennem tæt krat, og det bliver også sværere at finde vej og holde en retning gennem skoven. Du kan finde alle fire nuancer på kortet ovenfor.
– Hvid: Let gennemløbeligt. (Ofte helt åben bøgeskov).
– Lysegrøn: Langsom gennemløbeligt. (Ofte skov med lidt krat der sænker hastigheden).
– Mellemgrøn: Svært gennemløbeligt. (Her er du som regel nede i gåtempo).
– Mørkegrøn: Svært gennemtrængeligt. (Tæt granskov eller endnu værrre: Brombærkrat. Løb udenom).
Højdekurver anses for at være noget af det, der er sværest at læse på et kort fordi kurvebilledet ofte er abstrakt at se på.
Heldigvis er der ikke mange højdekurver på Amager – for at sige det mildt. Men kommer man bare lidt uden for København, skal man til at øve sig i at læse højdekurverne og fx. skelne slugter fra udløbere og høje fra lavninger.
Du kan hente en lille folder med signaturerne her:
-> Hent A5-folder med skovkort-normen her (pdf)
De steder du ikke må løbe
På orienteringskort er det ret tydeligt, hvilke områder og ting du ikke må passere.
- Haver/blomsterbede: Olivengrøn signatur
- Forbudte områder som fx byggepladser: Skraveret med rødt/violet
- Hække (Alle mørkegrønne streger eller områder)
- Impassable hegn: Sort streg med to skrå tværstreger.
- Impassable mure: Sort streg (tyk)
De her regler er vigtige at overholde. Ikke bare fordi alle skal være lige i konkurrencen, men endnu mere for, at orienteringsløbere ikke skal blive upopulære ved at løbe gennem folks haver, over hegn eller skabe huller i hække, etc.
Der er lidt flere nuancer i reglerne. Fx findes der en signatur for hække man gerne må passere. Du får et komplet overblik i artiklen “Her er de ting du ikke må passere.”
Du kan også få overblikket i artiklen “Guide: Sådan får du styr på alle signaturerne“, men husk, at du slet ikke behøver kende alle signaturerne for at løbe orienteringsløb. Det er nok at kende de 10 vigtigste.